Sommer er den eneste tid på året, hvor man landet over, kan høre højtalere spille ude fra vejen, dufte grillpølser og kød fra flere kilometers længde, og lyden af dåsebajere der knappes op. Hvis man ikke har regnet det ud endnu, er det selvfølgelig havefesterne som vi omtaler.
Alle har været med til en havefest, og mange kender også til selv at afholde en havefest. Men hvad skal der egentlig til, for at holde en uforglemmelig fest ude i haven? Det forsøger vi at give 3 konkrete tips til, lige her.
1. Sørg for rigeligt med mad og drikke
En klassisk havefest varer ofte fra sen eftermiddag til sent ud på natten. Undervejs, er det vigtigt at sørge for at ingen gæster er sultne eller mangler noget at drikke. En god ide kan derfor være at have grillen tændt flere gange i løbet af festen. Først til nogle lette snacks, efterfølgende til aftensmad og så må man heller ikke glemme pølserne til natmad. En fyldt mave, er lig med højt humør – og det smitter af på hele festens stemning.
2. Konkurrencer og øl
Typisk bliver der drukket utroligt mange øl under en havefest. Det er ikke festen hvor man sipper vin og likør, men derimod ofte en fest hvor man skal have flere rammer af øl stående fremme.
Øl giver anledning til en masse konkurrencer, og her kommer den klassiske ølbong ind i billedet. En ølbong er egentligt blot en tragt og slange, der gør det muligt at tømme en hel øl på alt for kort tid. Men ikke desto mindre er det utroligt sjovt at gøre, selvfølgelig i moderate mængder. Med en ølbong har man en konsekvens klar til taberen af en konkurrence. Ligeledes, er det også utroligt morsomt at tage tid på, hvem der kan tage en øl i en ølbong hurtigst.
3. Musik og sure naboer
En ting der hurtigt kan sætte en stopper for festen, er hvis man larmer for meget og får klager fra nabolaget. Afhængigt af hvor man bor i landet, er det næsten umuligt ikke at få klager med høj musik fra haven. Men der er dog ting man bør gøre, for at sikre sig at festen kan få lov at blive afholdt – og at man ikke ender i en nabokrig.
Først og fremmest bør man varsle sine naboer, om at man holder fest ude i haven. På den måde, kan de forberede sig på det, og evt. lave noget andet den aften. Jo tidligere man gør dette, jo bedre vil de også tage imod det.
Dernæst bør man sætte et max på volumen af sin højtaler. Blandt alt fuldskaben vil gæsterne selvfølgelig gerne sætte deres ynglings musik på, og gerne med den højeste volumen. Her bliver man som vært, nødt til at sætte en stopper for festen, da konsekvenserne fra naboerne dagen efter vil være store. Det sker ikke sjældent at politiet endda kommer forbi og vil høre, hvad der foregår.
Følger man de 3 ovenstående tips, kan festen ikke gå helt galt. Tilbage er der ikke andet at sige end, god havefest!