Uanset om du blot nyder champagne når nytåret skal skydes ind, eller om du ofte nyder de sprudlende bobler, så er det rigtige champagneglas helt essentielt for at få den bedste champagneoplevelse. Dog kan det være svært at vide, hvilke champagneglas som får de bedste sider frem i en given champagne. Netop derfor har vi skrevet denne lille guide, så du kan få dig et bedre overblik over, hvilke typer glas som findes på markedet, samt hvilket champagneglas du bør anskaffe.
De 3 glastyper
Overordnet set så har du 3 forskellige glastyper at vælge imellem. Og alt efter hvilken type champagne du gerne vil drikke, så kan du med fordel tilpasse dit valg af glas herefter.
Vi vil nu gennemgå de forskellige glas og til hvilke anledninger, de passer perfekt sammen med.
Coupeglasset
Det første glas er coupeglasset, som har et meget karismatisk vintagelook, og som især var populært op gennem midten af 1900-tallet.
Når du skal servere søde mousserende vine eller en lækker Daiquiries, så er det dette glas, som du skal have fingrene i.
Selve glasset består af en relativt kort stilk, som bærer den ikoniske skål, der både er utroligt bred og lav. Grunden til vi ikke vil anbefale dette glas til servering af en dyr champagne, er pga. bredden på åbningen af skålen, som ikke holder længe på hverken bobler eller aromaer. Din champagneoplevelse bliver altså hurtigt lidt tam i dette glas.
Men når det drejer sig om festlige cocktails, så kommer coupeglasset til sin ret, da glasset i sig selv byder op til fest, dans og glade dage.
Fluteglasset
Det andet glas kaldes for et fluteglas, og dette vil formentlig være glasset som du forbinder med det traditionelle champagneglas.
Med dets høje og smalle facon udstråler fluteglasset en elegance, som går utroligt godt i spænd med champagne.
Typisk har denne glastype et ru punkt i skålen, som bliver det centrale samlingspunkt for boblerne, inden de stiger op gennem glasset. Denne funktion koblet sammen med glassenes smalle facon gør, at boblerne holder i længere tid end de andre typer af champagneglas.
Fluteglasset er et rigtig fint champagneglas, som er perfekt til servering af mousserende vine. Hvis du har i sinde at byde dine gæster på en fyldigere og dyrere champagne, så vil vi dog fraråde dig fluteglasset, da det ikke helt formår at byde de komplekse aromaer op til dans. Dermed kan du risikere at nogle af de værdifulde nuancer i den samlede smagsoplevelse går tabt.
Tulipanglasset
Ovenstående fraråd bliver til dette glas’ anbefaling. For når det kommer til idealglasset for de store champagner, så vil et tulipglas være det helt rette valg.
Det tredje glas i rækken er eksperternes favoritglas. Til champagnesmagninger og konkurrencer er det tulipanformen, som er det typiske glas, og det er fordi, skålen breder mere ud og samler sig igen ved åbningen.
Formen kender du også fra både vinglas, romglas, ølglas og efterhånden ethvert smageglas, da den både indkapsler og fremviser alle de bedste smagsnuancer.
Så hvis du skal byde dine gæster på en stor champagne, så er tulipanglasset det, du skal have fat på.
Den perfekte champagneoplevelse
Skal du have alle enderne til at mødes i den ultimative champagneoplevelse, så er det ikke nok blot at have styr på glassene.
Som det første skal den champagne du vil servere være veltempereret. Sørg derfor at du har styr på serveringstemperaturen inden du åbner flasken.
Når du så vil åbne flasken, kan du naturligvis vælge den kedelige version, hvor du med egne hænder åbner flasken. Men skal du gøre det ekstravagant, så er der kun en rigtig måde at åbne champagne på, nemlig med en champagnesabel.
Så en god flaske champagne der er perfekt tempereret, som du har åbnet med en champagnesabel. Skænket i det perfekte champagneglas der vil omfavne champagnes mange kvaliteter. Og sidst men også vigtigste punkt er at nyde den i godt selskab.
Er de ovennævnte kriterier krydset af listen, er du garanteret at få den helt perfekte champagneoplevelse.