Forsiden  »  Dekoration af festsange  »  Skrifttyper til festsange

Skrifttyper til festsange

Guide til download af nye skrifttyper

Nu skal du lære at downloade en skrifttype og installere den på computeren.

Men først, for dem som stadig bruger Windows XP, er vi nødt til at have fat i et lille program til at pakke zip-filer ud med.

Du kan hente programmet ExtractNow 4.37 på denne hjemmeside:

www.pcworld.dk/download/34/1565

Programmet fylder ikke mere end 952 KB, så det tager ikke lang tid at hente.

Hjælp til download

Der er ikke så mange ben i at installere programmet.

Du dobbeltklikker på installationsfilen, trykker på Next 4 gange, trykker på Install og til sidst på Finish. Det var det.

Installation

Nu skal vi ind og se på skrifttyper på www.dafont.com

Man kan bruge oseaner af tid her...

Vi prøver at hente en skrifttype nu.

Under de forskellige typer foroven vælger du Calligraphy under Script.

Klik på download i højre side ved den der hedder "Chopin Script".

Du gemmer skrifttypen, ligesom du gemte ExtractNow, på skrivebordet.

Så skal vi åbne ExtractNow, for at pakke skrifttypen ud.

Hvis ikke programmet ligger nede ved siden af din grønne startknap, skal du ind i Start - Programmer - for at finde den.

Da du lige har installeret ExtractNow, ligger den som den sidste i programmer.

Udpak skrifttype

Åbn mappen med skrifttypen - højreklik på filen og vælg kopier.

Klik på Startknappen og vælg Kontrolpanel i menuen - åbn mappen "Skrifttyper" - højreklik i mappen og sæt ind.

Nu har du installeret en ny skrifttype.